Efter en laaaang pause hvor jeg har kæmpet med en computer der ikke virkede og så derefter et forsvundet kamerakabel, er jeg nu klar igen :)
First off, nytårsfortsæt: Træn mere og gå mere i biografen. Bum.
Behøver ikke mere at putte "være mere social" på listen, for det er man jo tvunget til at være når man starter på en frisk i et fremmed land. Og det har såmænd også givet pote. Mine weekender går ikke længere med at sove længe og se fjernsyn (har slet ikke et) men med at shoppe, gå på museum, have lunchdates, feste og så selvfølgelig international dinner søndag aften (hvilket jeg vender tilbage til senere).
Men nu tilbage til de nye nytårsfortsæt. Faktisk meldte jeg mig ind i fitnesscentret allerede i november men der har ikke været andet end problemer. Først var der problemet med at jeg ikke havde en bankkonto, hvilket betød at hver gang jeg skulle køre mit kort igennem for at komme ind, ville den ikke lade mig, og så skulle jeg hver gang forklare hvorfor og blah blah blah. Så begyndte jeg at få nogle breve (på hollandsk) hvor jeg lige med nød og næppe kunne forstå at jeg skyldte 41 euro. Efter 3. brev viser det sig at det var en misfortåelse mellem mig og hende der havde indmeldt mig. Jeg troede jeg havde betalt for det hele men det havde jeg åbenbart ikke. Men nu kommer der ikke flere breve og jeg har fået min helt egen hollandske bankkonto (YAY, føler mig så integreret), skulle man jo tro at alt var godt, MEN NEJ! På vej ned for at klage over brevene taber jeg posen med mit kort, indmeldelsesbevis og kvittering... Men nu får jeg et nyt kort meget snart og fik endda lov til at træne igår - sammen med Emi, som jeg har fået lokket til at indmelde sig også. Jeg kan mærke at det bliver godt :)
Og så er der bare så mange nye fede film i år og føler et behov for at se dem alle sammen. Har allerede set Playing For Keeps, The Hobbit og Les Miserables (ELSKER DEN!!!) og venter nu spændt på Django Unchained, Silver Linings Playbook og Iron Man 3.
I søndags var det så endelig min tur til at lave mad til int. dinner. Normalt er vi mellem 5-10 mennesker, men lige dén dag var vi 16!! Så lille mig der er ufattelig dårlig til at lave mad skulle lige pludselig lave mad til et helt selskab med høje forventninger. Gjorde det heldigvis nemt med frikadeller, kartofler og fisk på rugbrød, og selvom frikadeller ikke helt smagte som Mor-Mariannes var de en succes og nu glæder jeg mig næsten til næste gang jeg skal lave mad, selvom jeg håber der ikke kommer så mange.