Jeg har hørt rygter...
Hilversum skulle efter sigende være Hollands svar på Hollywood, da mange radio- og TV-produktioner bliver lavet i den kæmpe "Media Park" der ligger 2 min. fra mig. Også mange andre steder rundt om i byen, ligger der div. radiostationer og studios. Der skulle også bo mange kendte i byen, men det behøver jeg jo ikke bekymre mig om siden jeg ikke (endnu) er bekendt med hollandske film.
Men nu til noget andet.. Husene er mærkelige.. Altså sådan virkelig mærkelige! De fleste er enten kæmpestore eller bittesmå. Godt nok er mange af dem dobbelthuse, men selv et halvt hus kunne gå for to. Og hollænderne kan ikke bare nøjes med en firkant og en trekant. Næeh! Hvad er et hus uden 15 kviste, 20 hjørner og kringelkroge, spidse vinkler og virkelig spidse tage, tegl på væggene (!?!), et par skodder og et eller andet i en mærkelig farve? De er også meget glade for sådan nogle solskærme/kalecheting til vinduerne. Selv de ellers så kedelige rækkehuse og boligblokke skal se ud af noget - gerne i form af farvede rammer og døre eller pensionistglas (farvet glas..).
Jeg har det virkelig som om jeg er røget et par åhundreder tilbage. Nu lyder det måske som om jeg kritiserer, men de er faktisk vildt flotte og hyggelige - og bestemt ikke kedelige at se på. Og fordi hele byen nærrmest ligger inde i en skov, er det bare endnu mere hyggeligt. Tog et par billeder da jeg var ude at gå, men desværre var der bare ikke så mange af de mærkelige huse på min rute og billederne yder bestemt ikke retfærdighed til de få huse jeg fandt. But here goes..
Det sidste hus (som i øvrigt er ufatteligt lille) ser ud som om det er helt nyt, men de har stadig valgt at forkaste alt hvad der hedder modernitet og stil, og i stedet dekorere døren og gavlen (ja jeg ved godt at gavlen ikke kom med) og bruge skodder i stedet for gardiner. Der er endda også pensionistglas på bagsiden.
Jeg synes det ser mega hyggeligt ud. Du må også lige tage et billede af det hus du bor i. I need to know exactly how it is!
SvarSletDet har jeg helt glemt!!! du skal jo også se hvordan alt det andet ser ud!!
SvarSlet