Knas på linjen...@...

Nu er jeg jo ikke den mest åbne person når det angår mine følelser og deres relation til andre mennesker, så når jeg bliver sur/irriteret/ked af det så putter jeg det ind i en lille boks inde i maven og lader som om intet er hændt. Jeg vil jo nødigt være en belastning og blive uvenner med nogen! I søndags kunne der så ikke være mere inde i boksen og efter jeg havde fået nogle ting at vide på en mindre behagelig måde, kunne jeg lige nå ned på mit værelse før tårerne og snottet væltede ud. Vidste at jeg blev nødt til at tale om det, ellers ville det ikke blive sjovt for mig at bo her i et helt år, men det er lige det der med at skulle få sagt at man bliver nødt til at tale om noget.
Hele aftenen gik med at planlægge hvad, hvornår og hvordan jeg skulle sige tingene, men selvom jeg vidste at det hele ville blive meget bedre når tingene var ude i det fri, skulle der alligevel en masse overtalelse til fra både mig selv, Aprilia og mine forældre. Om mandagen fik jeg så mumlet en sætning der indeholdt ordet "snakke" og imens jeg ventede på at hun skulle komme tilbage, kunne jeg simpelthen ikke gøre andet end at sidde og prøve at lade være med at begynde at græde. Der gik da heller ikke mere end 3 sekunder før vi havde sat os (nåede jeg egentlig at komme så langt) før jeg begyndte at tudbrøle. Og nu er jeg jo et af de mennesker der simpelthen ikke kan sige noget som helst når man græder og jeg kan desuden blive ved i flere timer når jeg først er gået igang.

Men nu her post-snakken går det hele meget bedre! selvom der er nogle ting jeg stadig ikke er enig i at jeg burde gøre og jeg synes jeg arbejder lidt mere end de synes jeg gør, har jeg i det mindste fået en forklaring om hvorfor. Jeg lærte også noget nyt om mig selv; man gør jo sit bedste (især når man bor hos fremmede) men man lægger måske ikke altid lige mærke til at det man gør, virker sært eller måske endda ligefrem uhøfligt i andres øjne. Så snakken var god for begge parter og vi skal efterfølgende have "et møde hver uge" for lige at sikre at boksen ikke bliver fyldt igen.

Other news! I dag har jeg sørme lært at stryge. Hader det allerede og synes ikke det er noget jeg burde gøre, men sådan er livet åbenbart...