I dag da jeg tog en velfortjent lur drømte jeg at jeg var au pair i Skagen og kunne se mine kære forældre hele tiden og gå rundt i den by til de steder man kender allerbedst. Da jeg så vågnede havde jeg mega meget hjemve og det er blevet ved mig hele dagen. Åndsvagt, I know, men man kan jo altså ikke altid gøre for hvordan man føler. Ligesom det er mærkeligt at jeg bliver ved med at se Skagen for mig og tænke "jeg skal lige i Matas/Netto/Brugsen, det kan jeg da lige gøre imorgen" før det går op for mig at nå nej, det kan jeg jo så ikke... Men selvom hjemme stadig føles så tæt på, føles det også utrolig langt væk. Det er ikke fordi jeg ikke kan huske mit "gamle" liv, det føles bare så lang tid siden og en smule surrealistisk, fordi jeg laver noget helt andet end hvad jeg er vant til.
Heldigvis har jeg altid dette billede jeg kan kigge på hvis det går helt galt.
Jeg sender varme tanker.
SvarSletVi savner dig herhjemme. <3